Old school charme og rå materialer

AW3Hvad synes i om denne lejlighed? Jeg føler lidt at man bliver taget ind i en tidslomme af forskellige perioder alt efter hvor man kigger hen i lejligheden. Detaljer som de mønstrede fliser i gangen, trappen der snor sig ind igennem stuen og den fine indbyggede bogreol, er elementer som alle bidrager til charmen og en særlig stemning.

Jeg kan rigtig godt lide mixet mellem den varme glød i sofapuderne og kelimtæppet under sofabordet, sat overfor marmordetaljerne og de gamle franske Tolix stole i metal. De mønstrede, mintgrønne låger i stueskænken er altså også en ret fræk detalje.

Der er helt sikkert mange af lejlighedens fine detaljer og møbler, som jeg godt selv kunne omgive mig med. Da jeg dog ingen planer har om at flytte til Östermalm eller Sverige for den sags skyld, nøjes jeg med at hente inspirationen ud af disse billeder.

AW1AW2AW11AW4AW7AW5AW6AW8AW9AW10       Source: Alexander White

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Boliginspiration, Interiør

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *