Gem elektronikken væk // DIY

DSC_0348Jeg er rimelig sikker på, at jeg ikke er den eneste der har det på denne måde når jeg siger, at jeg hader grimme ledninger og klodset elektronik. Jeg ser frem til den dag, hvor elektroniske løsninger bliver pænere, men indtil da, må jeg nøjes med kreative løsninger for at skjule det som skær i øjnene.

En internet router er selv sagt ikke den kønneste ting. I den gamle lejlighed var vi heldige at kunne skjule denne i et hjørne bag klædeskabet, men i den nye, not so much. Internetboksen er placeret et stykke inde på væggen, over de høje paneler i spisestuen. Jeg er ikke fan! Jeg har derfor været i gang med lidt fiksfakseri for at skjule herligheden.

Jeg er blevet ret vild med de flotte, runde æsker fra Søstrene Grene og de har vist sig at blive min redning i denne situation. Derudover er de også ret så prisvenlige, hvilket jo bestemt ikke gør noget. DSC_0362Sådan så det ud inden jeg gik i gang. Ikke særlig pænt og i det hele taget meget rodet.

DSC_0363Æskerne er i pap og derfor nemme at skære i. Jeg fandt min brødkniv frem og skar et dybt V i kanten, som det ses på billedet. V’et skal være så dybt, at der ikke er modstand når man sætter låget på.

DSC_0358 DSC_0353Dette er så det færdige resultat. Er sikker på at der findes mange andre smarte løsninger derude, men synes denne fungerer fint til den indretning vi har pt. 

 

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Boliginspiration, DIY, Interiør, Mit Hjem

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *