Category Archives: Personlig

Kernelæder og smukt design no.1

XL December_small-600x600

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste med hang til rene linjer, smukt design og naturlige materialer og jeg synes absolut at denne stol emmer af det hele.

Stolen er designet af Jasper Morrison & Wataru Kumano for det finske brand Nikari. Den er blevet til igennem designprojektet ‘Project 2012: Designs for nature’, som består af tolv forskellige designs fordelt på hver sin måned. Stolen her var den sidste i rækken og har fået navnet December XL Chair.

Til februar flytter vi i ny lejlighed og jeg har allerede gjort mig ret mange forestillinger omkring, hvordan vi skal indrette os. Jeg kunne meget vel se denne herlighed for mig i min nye stue. Det er i hvert fald tilladt at drømme og pt drømmer jeg meget om møbler med kernelæder.

XL December detail 2_small-600x600 XL December_detail small-600x600

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Personlig

Velkommen til BLAANORD

IMG_2068

– en blog om livsstil, indretning og mad

Bag bloggen finder i mig, Anne Cathrine, som er 26 år. Til dagligt læser jeg en kandidat i Kulturel Sociologi og har stor interesse i tilværelsens mange livsstilsfacetter. Jeg er optaget af hvordan vi som mennesker konstruerer os selv og den tilværelse vi indretter os i, ud fra samtidens tendenser og udvikling.

Møbler og indretning har så længe jeg husker interesseret mig. Især min farmor og farfars hjem har altid været meget inspirerende med smukt design og gamle møbler fra min oldefars møbelfabrik. Jeg var og er til stadighed betaget af den historie gamle møbler fortæller, da de vidner om et liv levet udenfor min horisont. Jeg elsker alt der har med indretning og smukke ting at gøre, og er altid på jagt efter mit næste fund.

Sidst men ikke mindst er det umuligt at komme udenom at mad er i høj kurs i dette hjem. Især min kæreste er vild med at eksperimentere i køkkenet og dedikerer ofte hele dage til nye påfund. Interessen spænder vidt og jeg nyder altid godt af hans kulinariske udfoldelser. Han er derfor gået med til at indtage et lille hjørne af bloggen, hvor denne passion kan få frit løb.

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Personlig