Boligreportage // A detailed and personal home Part 1

DSC_9641Her bor:
Mette, 27 år, pædagog, dog pt på barsel, hvor hun venter på at parrets første barn skal komme til verden, Søren, 26 år, lastvognsmekaniker og katten Ulla.
Parret bor i en smuk muremestervilla fra 1928 på 230 kvm i østbyen i Esbjerg.  

Lige inden jul var jeg ude at besøge Mette i hende og Sørens fælles hjem. Det smukke, gamle hus ligger på en fredelig villavej i den østlige bydel af Esbjerg, hvor flere af husene er delvist fredet. Mette og Søren mangler stadig mange af de udvendige gøremål, men indvendig er det en sand fornøjelse der møder øjet, straks man træder ind. Jeg blev taget imod af Mette med et stort knus indenfor døren og kunne hurtigt mærke, at dette er et hjem fyldt med varme og hjerterum.

Mette og Søren var på boligjagt en vis rum tid inden de fandt drømmehuset. Det krævede en gennemgang af 16 huse forud for det endelige huskøb, men de er begge enige om at det er det helt rigtige hus de er endt op med. Dette er nu tre år siden og der er sket en del med huset siden da.

Parret overtog huset i forholdsvis ilde stand. Inden huset blev deres var der kun ét lille toilet i huset, som lå under 1. salens trappe, og huset indeholdt intet bad. Hele huset er sidenhen blevet endevendt og gennemrenoveret, og det er mere eller mindre kun taget, som ikke er udskiftet.

Selvom det nu er tre år siden at Mette og Søren overtog huset, var det først muligt for dem at flytte ind for halvandet år siden. 1. salen var dog stadig ikke færdig på dette tidspunkt og parret sov derfor et halvt års tid i et hjørne af stuen, før de kunne rykke ovenpå. På 1.salen var det nødvendigt at skrælle alt indhold og starte forfra med nye gulve og ny rumdeling, hvilket har krævet mange lange aftener og weekender. Generelt har det krævet mange overvejelser at nå der til, hvor den forestående lille familie er i dag. Den lange tidsramme og løbende istandsættelse, har dog, ifølge Mette, gjort det muligt at mærke ordentlig efter med de beslutninger der er truffet.

DSC_9656 DSC_9632DSC_9653– Den rustikke lampe har Søren udvalgt i Brugtvare Terminalen i Aarhus. Bemærk detaljen med den gamle kontakt og de fine kobberrør som ledningsskjuler. De rå elementer giver en god kontrast til den lidt feminine stol og det blomstrede tæppe. 
DSC_9769Kkkencollage1.jpg– Søren har gjort det til lidt af en hobby at eksperimentere med at lave te og den fine, gamle trækasse holder styr på Sørens mange remedier.DSC_9777

Hjemme hos Mette og Søren er der fælles interesse for indretningen. Der er overordnet enighed om hvilken stil de godt kan lide og især retro ting og gamle sager er i høj kurs. Nogle ting kræver dog overtalelse hos Søren, som den lyserøde lampe der hænger over spisebordet når juletræet ikke står og fylder. Mette fortæller at hun ikke er ene om at få sin vilje og at Søren også kan være ret overbevisende. ”Når han finder noget han godt kan lide, vil han rigtig gerne have det”. Den flotte, gamle kaffekværn på væggen i køkkenet er Sørens påfund og krævede en køretur fra Esbjerg til Randers. Parret bruger megen tid på loppemarkeder om sommeren og en god køretur for et godt fund, betragtes blot som en hyggelig udflugt. Sørens interesse for indretning har da heller ikke altid eksisteret, ifølge Mette. ”Da vi mødte hinanden havde han den mest forfærdelige lejlighed jeg nogensinde har set. Det er dog vokset på ham, det med at gå op i indretning, siden vi har mødt hinanden”.

DSC_9780DSC_9631– Den grønne dør, som er udgang til køkkenets spisekammer, er købt hos Genbyg. Den var dog ikke grøn da Mette og Søren købte den. Farven har de selv valgt for at skabe kontrast i det lyse køkken. Håndtaget er et gammelt fund, som de selv har monteret. DSC_9752DSC_9610DSC_9667– Tegningen over toilettet har Søren selv lavet. Tegningen er ikke den eneste af Sørens, som har fået plads på en af husets vægge. 

DSC_9623Jeg må tilstå at der op til flere detaljer i huset, som jeg er helt vild med. Den fine, grønne svingdør i køkkenet, den rå murstensvæg i spisestuen og de mørke, afhøvlede gulve, er blot få af de elementer jeg er helt tosset med. Jeg har en mindst lige så fin 1.sal, samt et spændende rum under taget i vente til jer i morgen. Hvilke dele ved huset er i tossede med?

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Boligreportager

One thought on “Boligreportage // A detailed and personal home Part 1

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *