A Picnic Birthday Party // Be Inspired

DSC_0811

Det er blevet tid for sidste fotoserie i rækken (se de to andre fotoserier her og her), som er blevet til i samarbejde med Frøken Fryd og de smukke produkter hun sælger via sin webshop. “Sommeren” er over os, hvilket er lig med picnic-sæson. Jeg har derfor stylet mit bud på, hvordan en fødselsdagsfest, studenterfest eller måske en barnedåb, i naturskønne omgivelser og en afslappet stemning, kan tage sig ud.

Jeg elsker at være ude i naturen året igennem og finder det derfor oplagt, at benytte sig af den smukke natur vi omgiver os med, når vejret tillader det. Der er masser af fine parker, skovlysninger, engdrag eller sågar din egen baghave, som venter på et blive taget i brug.

Jeg er selv vinterbarn og en udendørs picnic i november, er derfor ikke den meste oplagte måde at holde fødselsdag på. Jeg tænker dog stadig, at der er rig mulighed for at begive sig ud på picnic i det grønne, i løbet af sommeren, selvom der ikke nødvendigvis er noget at fejre. Hvem siger at man ikke kan pynte lidt op og gøre en fest ud af de små ting i livet?

Dog har vi faktisk noget at fejre denne sommer i familien. I sidste uge blev jeg selv og ham den flotte, begge færdige som kandidater. En tid som studerende er slut og nye spændende muligheder venter forude. Denne uge byder derfor på bagning af en masse lækre jordbærkager og andre forberedelser, til festen på lørdag.

Jeg bagte årets første jordbærkage i sidste uge, da vi skulle fejre, at Patrick blev færdiguddannet. Det gik dog pænt dårligt! Jeg har altid bagt efter samme opskrift og bundene har aldrig fejlet noget, men denne gang ville kagemassen ikke sætte sig i midten. Bestemt ikke noget der huer min indre perfektionist, især ikke når andre end os selv skulle spise af kagen. Det skal dog ikke have lov at ændre på, at vi skal have jordbærkager til dessert på lørdag – jeg elsker jordbærkager! Meeeen, må nok finde mig en ny opskrift.

Nok om kage. Jeg vil afslutningsvis på det kraftigeste anbefale jer, at smutte over forbi Frøken Fryds flotte webshop og tjekke alle hendes lækre produkter ud. Og så alligevel lidt mere om kage – for jeg vil også gerne slå et slag for hendes forrygende koncept, den rullende café. Gitte, som står bag Frøken Fryd, og hendes fine vintage campingvogn, kan nemlig lejes til at komme ud til hverdag og fest, når der er brug for forkælelse af den søde tand. Jeg synes at priserne er fair, samtidig med at Gitte og hendes campingvogn, er et hyggeligt og anderledes indslag til de glade stunder.

Må i alle få jer nogle skønne sommerfester, lækre picnics og en hulens masse solskin, tak!
DSC_0807Birthday5DSC_0775Birthday7 DSC_0805DSC_0781DSC_0827DSC_0826DSC_0821DSC_0806DSC_0810DSC_0773Birthday3DSC_0816

Photography by Anne Cathrine Omann

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Boligreportager, Interiør, Udeliv

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *