Monthly Archives: June 2016

Nye tider…

Nye_tiderFølger i mon stadig med derude? Det håber jeg!

Det er ved at være lidt tid siden jeg har tjekket ind sidst og tiden er simpelthen bare fløjet afsted. Det har været tiltrængt med en lille blogpause, da mit liv har været og stadig er, fyldt op med mange andre enormt spændende ting lige nu. Min kæreste og jeg er nemlig så ovenud priviligerede, at vi skal være forældre til september ♥ Det kan ikke helt beskrives med ord, hvor spændte vi er, men lykken og glæden er stor over, at det langt om længe er vores tur til at se frem mod dette spændende kapitel.

Oven i hele herligheden med guldklumpen i maven, startede jeg for tre måneder siden også nyt job. Et ret så spændende et af slagsen, fyldt med nye udfordringer og en masse søde mennesker. Jeg er landet i et job med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, hvor jeg blandt andet kan trække på min baggrund som Sociolog  – og det er altså ret lækkert, når man nu alligevel har brugt så mange år af sit liv på at læse en hulens masse bøger.

Som om disse skønne begivenheder ikke var nok i sig selv, har vi også været igennem en rokade af HELE lejligheden for at frigøre et værelse. Åhh, hvilken fryd at kunne kaste sig over så stort et indretningsprojekt, som det alligevel har været. Og jeg har stadig det bedste indretningsprojekt tilgode..

Alt i alt, er der altså sket ret mange virkelig fede ting, på ret kort tid. Det har derfor været nødvendigt og enormt befriende at trække stikket og bare være tilstede i nuet. Mac’en har næsten samlet støv i det ene hjørne, men også kun næsten (hø hø). Selvom bloggen har ligget øde, har jeg ikke helt kunne holde mig fra Instagram (@blaanord), som jeg næsten opdaterer dagligt.

I takt med at mit liv ændrer sig, som det nu gør, vil bloggen nok også komme til at ændre sig. Det er ikke længere nok for mig, at BLAA NORD udelukkende skal handle om indretning, da mit liv og mine interesser favner meget mere end det. Jeg elsker blandt andet at sy og vil gerne give denne passion en plads herinde også. Samtidig kæmper jeg lidt med, at jeg gerne vil gøre bloggen mere personlig og hverdagsagtig, uden at den bliver privat og kedelig. Og det er altså lidt af en indre kamp med mig selv, hvad der skal deles her, skulle jeg hilse at sige – er nemlig selv ret stor fan af at læse de blogs, hvor personen bag skinner igennem.

Jeg ved ikke om bloggen overhovedet har jeres interesse længere, hvis den tager sådan en drejning, men i skal være mere en velkomne til at byde ind med forslag til, hvad i gerne vil læse mere om. Har i nogle spørgsmål må i også meget gerne spørge løs og jeg skal se om jeg kan svare. Selvom jeg blogger for min egen skyld, er det nu engang sjovere, når i er nogle der gider at læse med ♥

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Personlig