Monthly Archives: March 2016

Kanelsnurrer // Opskrift

DSC_3601 Jeg har for lidt tid siden været i gang med at bage de bedste kanelsnurrer, som virkelig får mundvandet til at løbe. Har længe kigget efter de lækre herligheder på Instagram og  diverse blogs, og nu fik jeg endelig taget mig sammen til selv at bage disse godbidder. Jeg brugte denne opskrift til mine kanelsnurrer og den fungerer virkelig godt. Portionen er forholdsvis stor, men snurrerne er meget velegnet til frys. Jeg har blot taget dem op jeg skulle bruge, så de kunne nå at tø op og så lunet dem i ovnen inden de blev serveret – smager som nybagte.

Jeg fandt inspiration ud fra denne video til at sno de fine boller.

Så hvis i lige står og mangler lidt inspiration til, hvad påsken skal indeholde, så kan jeg kun anbefale at kaste jer ud i denne opskrift. Tænker også at de er meget sjove for børnene at være med til at lave, når der både skal smøres remonce ud og snoes ♥

God fornøjelse!DSC_3604

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Opskrifter

Inspiration til påskebordet

Så ramte påskeferien for alvor også vores lille hjem. Det er lig med hyggelige familiestunder, påskefrokoster og afslapning. Dagen i dag lægger ud med påskefrokost hos min bonusbedstemor, hvor menuen blandt andet står på skiden æg. Forhåbentlig kommer der også andre ting på bordet, for skiden æg er alt andet end mig. Jeg er normalt ikke kræsen og smager også gerne på diverse ting, men denne ret har endnu ikke fundet vej over min læber. Det ligner mig dog dårligt at gå sulten fra bordet, så er ret sikker på at jeg overlever med andre lækkerier.

Nå, men til en påskefrokost hører der sig også et flot dækket påskebord. Jeg står desværre ikke for at skulle pynte et påskebord i år, men synes altid det er en fornøjelse at dække et smukt bord og derfor også godt med lidt inspiration til tider. Hvis i står med årets påskefrokost, er der hermed givet lidt ideer til opsætning og bordpynt videre. Jeg er ikke voldsomt glad for den stærke påskegule farve eller andre prangende farver, så mit bud på påskebordet i år sværmer om sarte farver og naturpynt fra skoven.

I er mere end velkomne til at dele jeres udgave af et påskebord på Instagram med #blaanord – det er altid sjovt at se, hvordan andre gør tingene anderledes fra en selv.

God skærtorrsdag til jer ♥

Påske7 Påske6PåskebordPåske51. Hwit Blogg // 2. Einfalls Reich// 3. Fräulein Klein // 4. Caisak // 5. A table story // 6. Martha Stewart // 7. Elisabeth Heier

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Boliginspiration, DIY