Monthly Archives: July 2015

Get the look // Fra kant til farver

Get the look - LouiseSofa – Bolia // Stol – Bolia // Sofabord – ILVA // Tæppe – Silkebord Uldspinderi // Pude – HAY // Lyskæde – House Doctor // Vase – Muuto // ‘Splat Rosa’ Print – Froh und Frau // ‘Pluto’ Print – Froh und Frau
DSC_1055Kan i huske min sidste boligreportage, hvor jeg var på besøg i Louise og Thits fine tøsehjem? Om ikke, så opfrisk hukommelsen her. Jeg synes, at Louise og hendes datter bor virkelig hyggeligt. Louise har formået at afbalancere brugen af farver i indretningen på en måde, hvor udtrykket hverken bliver prangende eller rodet.

Jeg har fundet nogle forskellige ting frem til boligen, hvis i lige som jeg, er vilde med Louises indretningsstil og vil gøre hende kunsten efter. Både sofaen og stolen er fra Bolia, som lige nu holder udsalg. Så hvis i er hurtige, kan i nå at spare 25% på den angivne pris ovenfor.

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Boliginspiration, Interiør

Stilleben no.1

DSC_2233DSC_2254DSC_2248DSC_2256Næst efter min absolutte yndlingsfarve blå, ligger grøn ret højt på ranglisten over fine farver. Der er bestemt nuancer af både blå og grøn der ikke tiltaler mig, men støvet grøn, er afgjort et hit for tiden. Generelt set, har den grønne farve gjort sit indtog i boligindretningen i denne sæson, med sin reference til naturen, og den ro der forbindes hermed.

Det jeg vil frem til er, at der er flyttet en fin lille krukke ind, fra Normann Copenhagen, som matcher min grønne arvevase fra Holmegaard ret godt. Krukken findes i to størrelser og jeg kunne sagtens finde på, at anskaffe mig den store krukke også. I det hele taget må der gerne flytte lidt flere grønne ting ind herhjemme i nær fremtid.

Og så lige til noget helt andet. Jeg håber ikke i har voldsomt brug for godt vejr, for den danske sommer viser da for alvor sit tarvelige ansigt i disse dage. Jeg har nærmest ikke fået luftet mine sommerkjoler denne sommer og går næsten konstant rundt med kolde fødder, i min insisteren på, at have bare fødder. Jeg er dog af den overbevisning, at alt slags vejr har sin charme, hvorfor lidt sommerregn ikke generer mig det store. Det gør det blot legalt, at tulle lidt rundt inden døre, uden dårlig samvittighed.

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Boliginspiration, Interiør, Mit Hjem

Find den rigtige vasketøjskurv // Inspo

VasketøjskurveIndustriel kurv – Nordal // Bambus kurv – House Doctor // Læderkurv – Habitat // Rattan kurv – HK-living // Bastkurv – ILVA

Godmorgen derude! Jeg håber i nyder sommeren og måske endda ferien? Sommervejret kan diskuteres, da det ikke for alvor, har vist sig fra sin seriøse solskinsside, hele sidste uge, hvor jeg skulle have badet ved stranden. Jeg er egentlig ikke god til, at solbade alt for mange dage, men kunne godt have brugt det gode vejr til udendørs frokoster og aftenmåltider.

Til trods for vejret, er ferien dog blevet nydt i fulde drag, med masser af udflugter og hyggelige stunder. Der har været en del sand involveret i diverse udflugter, på trods af manglende solbadning ved stranden. Jeg har både besøgt en vandrende klit, Råbjerg Knude Fyr, Grenen i Skagen og Den Tilsandede Kirke, for ikke at nævne diverse loppemarkeder, en kanotur og kantareljagt. I fredags vendte jeg så hjem fra sommerhus med familien, og jeg forbereder mig nu så småt på, at ferien er forbi.

Ferien til side. Jeg har længe været på jagt efter en ny vasketøjskurv, men jeg synes ikke, at valget ligger lige til højrebenet. Har i mon samme problem? I så fald, har jeg fundet lidt forskelligt frem til jer, som forhåbentlig kan inspirere. Der er ingen tvivl om, at jeg hælder mest til den industrielle kurv fra Nordal, men lad os være ærlige, den er ikke smadder praktisk. Jeg kunne dog sagtens finde et andet formål til den i indretningen. Skal jeg være mere praktisk, er jeg ret vild med den tofarvede kurv i rattan, fra HK-living. Jeg vil meget gerne høre, hvilken kurv i foretrækker? Og giv endelig jeres gode bud tilkende i kommentarfeltet, hvis i har andre forslag til den perfekte vasketøjskurv ♥

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Boliginspiration, Interiør

Herskabelig charme møder moderne kant

SFD966D127CF6A54A59A3676C8E2FCBD131_2200xSFDAFFD8239A4E04639ADEC1A6266C75615_2200xSFD6FCA7A2EDD9143AF897DF0C9FC30E0EB_2200xkøk+udeSFDAED61168CCFC4F8080DE46676E1A4200_2200xSFD1C5B8A40217C4F278DD34747D20776D9_2200xSFDA7F5DC5379264680BF1017F6A9D6D892_2200xSFD439E5BA15B004F689635BF6EB918B67A_2200xSFD659791A0F57D421C93C32B00E3171B7E_2200xbaderumSFD54277544B88F43018B2BBA674781CDD0_2200xSFD0F696672C0884FDDAF662D9E938FCABA_2200x  Source: Fantastic Frank

Jeg er ret betaget af byggestilen i Sverige og kunne sagtens se mig selv i et af de traditionelle huse, med et hav at smukke detaljer. Svenskerne bygger særligt mange virkelig fine træhuse, men om det er træ eller mursten, har de øje for selv de mindste detaljer. Dagens bolig, er et ret fint miks af det gamle herskabelige og den moderne kant, som gør boligen meget nutidig og lige efter min smag. Jeg er særligt vild med den grå trappe, de gamle køkkenskabe, gulvet og det runde vindue i badeværelset. Tjek også lige hulen på børneværelset ud, den er da for sej. Lad mig endelig høre i kommentarfeltet, hvilke detaljer i er mest til, om i overhovedet er til denne stil?!

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Boliginspiration, Interiør

The face behind the blog

2015 - GMCS - 33-2Jeg tror, at det er ved at være tid for, at jeg får vist jer, hvem der egentlig gemmer sig bag BLAA NORD.

Selvom jeg absolut befinder mig bedst bag kameraet, har jeg allieret mig med en super dygtig kammerat, som fik ‘æren’ af, at skyde en række billeder af mig. Gianluca har netop startet egen photovirksomhed, GM Creative Studio, og jeg kan kun give ham de varmeste anbefalinger med på vejen. Jeg er virkelig ikke nem at tage billeder af, da smilet altid er lidt for stort eller øjet lukket halvt, men jeg synes, at han er kommet utrolig godt i mål, trods udfordringerne.

Når vi nu er ved det der med, at lære ansigtet bag bloggen at kende, må jeg vist diske op med lidt mere end et billede. Jeg har derfor sammenskruet en ’10 ting i ikke vidste om mig’, so here  it goes:

1. Jeg er altid sulten og bliver ofte mobbet af familien med, at der bor en bændelorm i mig.

2. Dyppelse og sauce (SOVS) binder et godt måltid sammen – ingen bøf uden sauce!

3. Jeg har en utrolig sød tand, og jeg er særlig vild med Toblerone og stærk lakrids…mmmm..

4. Jeg er genial opfinder af ord.

5. Jeg elsker lister og fører derfor noter over, hvor jeg er kommet til i alle de serier jeg følger med i. Ordnung muss sein!

6. Jeg hader at gå i shorts. Jeg forsøger mig næsten årligt med at købe et nyt par, men de ender altid nederst i skuffen.

7. Mit efternavn udtales IKKE som landet Oman, men som O-mand.

8. Jeg hader at se sport i tv, særligt håndbold og tennis. Hvorfor kan jeg ikke forklare.

9. Jeg er vild med at planlægge ting.

10. Jeg er meget lidt glad for at bruge penge på elektronik, hvorfor jeg stadig er indehaver af min første iPhone og det tog mig over et år, at overbevise mig selv om, at jeg nok var nødt til at købe en ny computer.

Punkt ét holder vist meget godt, eftersom at de første tre punkter handler om at kaste noget i hovedet. Skønt. Håber i blev lidt klogere på, hvem jeg er 🙂

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Personlig

Farven blå

0b8536db0222e8954a1143dda9907ad6Blå er min absolutte yndlingsfarve og det er da selvfølgelig også derfor, at blå indgår i bloggens navn. Jeg er især vild med mørkeblå/marineblå, hvorfor jeg går og overvejer om vejen frem er, at male en væg blå i stuen. Jeg tror jeg har nævnt mine overvejelser om det før, her på bloggen, og jeg er tydeligvis ikke kommet videre. Tiden har godt nok heller ikke været til det midt i specialeskrivningen, men nu er den tid ovre og det er tid for at tage stilling til, hvad der skal ske.

Jeg tænker, at det skal være væggen bag sofaen i tv-stuen der skal males, hvis det bliver. I kan se billeder af tv-stuen her, så i kan se, hvad den blå farve skal matche. Den orange lampe skal skiftes ud på sigt og overvejer også et mere farveneutralt tæppe under sofabordet, just so you know. Hvad tænker i? Vil meget gerne høre jeres mening 🙂 Der er så mange smukke farver derude, som jeg forestiller mig kunne gøre sig godt på vores væg.

Jeg har fundet nogle inspirationsbilleder frem til jer, med den farvenuance jeg har i tankerne, enjoy!

blåvæg Indigo-Dining-e1404316797655 1---the-bar-cart-2---maybe-you-could-do-a-gallery-wall-in-your-living-room-you-could-do-a-mix-of-your-own-artwork-prints-or-pictures-by-other-artists-you-like-and-pictures-of-a-fruit1 // 2 // 3 // 4 // 5

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Boliginspiration

Botanisk oase // Indret med planter

CollagebotanikTapet // Botanisk pude // Grafisk pude // Botanisk print // Lounge stol // Vaser // Photo: vtwonen

Store planter, grønne vægge og botaniske prints, har indtaget sin plads i boligindretningen og jeg er vild med det. De grønne nuancer og mange planter giver en rolig stemning, og en følelse af indendørs oase. Jeg er ret tosset med, at naturen har fået den plads i indretningen som den har, og jeg har derfor fundet nogle ting frem til jer, som da lige kan sætte prikken over i’et i jagten på den perfekte oase.

Især den flotte palmestol fra GUBI, er da for sej. Er den lige i overkanten, kan man nøjes med det virkelig fine botaniske print og et par grønne planter. Er man til gengæld modig, synes jeg helt sikkert, at man skal tapetsere en væg i stuen med palmer.

Apropos palmer, så har vi jo nærmest haft sydlandsk stemning og tropisk klima herhjemme de sidste mange dage. Det er jo super lækkert, men hold nu op, hvor har det været ulideligt varmt om natten. Luften har jo nærmest stået stille. Jeg satser på at en omgang regn og torden i aften, kan fortynde luften en smule, dog må sommervejret gerne forsætte i den kommende uge. På trods af de lidt for hede sommernætter, har det været super godt loppemarkedsvejr, hvilket jeg har udnyttet til fulde i denne weekend. Jeg slæbte min kæreste med på marked både i fredags og i dag, og vi er kommet hjem med nogle ret gode ting. Fredagens fund viste jeg frem i går og de nyeste fund fra i dag, kommer på bloggen i løbet af ugen. Jeg elsker, elsker, elsker at loppesæsonen er i gang ♥

God torden- og regnvejrsaften til jer. Her står den på film og rester.

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Boliginspiration, Interiør

En tur på loppemarked

AvisholderFerien nydes i fulde drag her på matriklen. I torsdags var vi på den hyggeligste udflugt sammen med min mormor, hvor vi havde hjemmesmurte madpakker med og i går var vi tidligt oppe for, at nå på loppemarked, mens de gode ting stadig var at finde. Vi kom tilsyneladende lige til den tidlige side, da folk knap var stået op og kommet ud af deres campingvogne. Heldigvis var der rig mulighed for, at gå rundt og lure lidt ind af vinduerne i de forskellige telte.

Jeg synes selv, at vi kom hjem med nogle virkelig fine ting. Er helt vild med avisholderen, som kan hænges op på en væg og de to håndbankede kobberlamper, som skal hænge over spisebordet i stuen. Den lille hylde med skuffe skal sælges videre. Der var også allerede nogle der gerne ville have købt avisholderen inden vi havde forladt loppemarkedet, men den er jeg ikke helt klar til at skille mig af med endnu. Måske på et senere tidspunkt.

Til over spisebordet i stuen, har vi egentlig to gamle københavner gadelamper stående, som vi gerne ville have op. Desværre er lofterne en smule sænkede med en plade her i lejligheden og da vi bor til leje, tør vi ikke rigtig at tage chancen og hænge dem op – tænk om loftet faldt ned, hehe. Synes dog, at kobberlamperne er et virkelig fint alternativ, da de også har det rå og industrielle i udseendet, som gadelamperne.

I morgen går turen på loppemarked igen, så må vi se om der er noget spændende at opdrive der. Hele sommeren i år, for vores vedkommende, kommer i det hele taget til at bestå af en del loppeture. Jeg ser især frem til at komme til Blokhus i sommerferien i forventningen om, at det smukke Nordjylland gemmer på en masse gode skatte. Lad mig endelig høre, hvis i kan anbefale nogle gode loppemarkeder eller genbrugsbutikker, som er et besøg værd fra weekenden i uge 29 og hele uge 30.
TeakhyldeDSC_1820

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Genbrugsguld, Interiør

De fineste toilettasker // House of Hackney

Washbag_collageJeg har kastet min kærlighed på, for mit vedkommende, et nyopdaget mærke – House of Hackney. Jeg er fuldstændig vild med de fine mønstre og motiver, som præger deres mange produkter. Hvis man udelukkende er til det simple og minimalistiske, er dette nok ikke mærket man skal satse på.

Deres sjove og fine prints, er gennemgående i deres sortiment, så hvis man kunne tænke sig en stue i komplet palmemønster, fra tapet til lamper og møbler, er det altså muligt. Lige dét er nok ikke sagen for mig, men jeg må tilstå at være vild med flere af deres ting. Især de flotte toilettasker med dyr og palmer kunne være med til, at gøre min ferie lidt sjovere. Nu, hvor feriesæsonen er skudt i gang, ville det da være oplagt med en ny, lækker toilettaske.

Jeg ved ikke helt, hvilken version jeg ville vælge, men det ville enten blive den grå med dyr eller den med grønne palmer og hvid baggrund. Hvilket mønster ville i vælge?

Er du nysgerrig efter mere af BLAA NORD? Følg bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

Posted in: Personlig